Tilbage til blog oversigten
mandag 8. februar 2016 kl. 09:07
Danmarksmesterskaberne i ergometerroning
Danmarksmesterskaberne i ergometerroning

For de danske roere er vinterens højdepunkt de danske mesterskaber i ergometerroning, der lørdag blev afviklet i Gladaxe Sportshal.

Her gælder det for atleterne om at vise deres fysiske niveau frem, og det lykkedes til fulde for roerne fra Holstebro Roklub, der i alt havde 28 deltagere med til DM-stævnet.

Godt nok blev det denne gang ikke til nogen mesterskaber - modsat tidligere år - men hele 26 af de 28 Holstebro-repræsentanter satte personlige rekorder. Derudover blev det til så mange medaljer og generelle topplaceringer, at Holstebro Roklub fik pokalen for mesterskabets stærkeste klub.

Det blev til en lang række sølvmedaljer. De gik til Aske Birkjær Pedersen og Trine Dahl Pedersen i de åbne klasser for henholdsvis U23-mænd og kvinder, Ida Birkjær Petersen i U19-piger, Magnus Valbirk i U17-drenge, Tobias Bork i U14-drenge og endelig Simon Mikkelsen i U13-drenge.

Derudover var der bronze til Magnus Zier Quist Rathenborg i U18-drenge, hvor han sluttede lige foran klubkammeraterne Christian Taulbjerg og Christian Carlsen. Hos U15-drengene blev Søren Meldgaard Madsen også nummer tre.

Efter løbene blev det desuden meldt ud, at de fem U19-roere fra Holstebro, Ida Birkjær Petersen, Magnus Zier Quist Rathenborg, Christian Taulbjerg, Christian Carlsen og Magnus Valbirk var udtaget til bruttolandsholdet, ligesom Eskil Bech Petersen og Frederik Taulbjerg allerede er med i U23-gruppen.

Nyheder

På denne side kan du følge med i diverse nyheder i Holstebro Roklub.
Her vil der blive opdateret om resultater, træningslejr og diverse events.